Der kan være mange typer og årsager til fodproblemer. Her får du et overblik over de hyppigste problemer i de enkelte områder af foden — og en gennemgang af de sygdomme, der ofte påvirker fødderne.
Guiden er delt i to: først de områder på foden, hvor problemerne typisk opstår, dernæst de sygdomme, der ofte påvirker fødderne. Indholdet er generelt og kan ikke erstatte en individuel faglig eller lægelig vurdering.
Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.
Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe, slipper hælen skosålen for hvert skridt, og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner. Nogle træder meget hårdt ned på hælene, når de går — det kan også give hælrevner. Er der ingen hård hud, men kun revner, skyldes det ofte meget tør hud.
Fodterapeuten fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op, og vejleder dig, så du kan forebygge, at der kommer hælrevner igen. Nogle gange kan man have gavn af et stødabsorberende indlæg, som fodterapeuten kan fremstille. Du kan selv forebygge ved at bruge creme dagligt.
Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød og hævet, og der kan forekomme betændelse.
For spidse sko trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der. Forkert klipning er en anden årsag: hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man river neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.
En neglebøjle kan rette neglen op og lindrer oftest symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og bøjlen generer ikke efter påsætningen. Den tilrettes med jævne mellemrum, indtil neglen har fundet sin naturlige form i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form. For at bevare et godt resultat er korrekt negleklipning og rummeligt, fodvenligt fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.
Der kan godt være ømhed og nogle gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene. Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område. Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden, eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned. Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.
Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” — gruppe 1 og 2 — får tilskud til ortonyxi.
Der kan forekomme hudsvamp mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet.
Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser. Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefrakommende påvirkninger.
Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid. Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Et godt råd er at klippe en ca. 2 × 15 cm lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred og vikle den ind mellem tæerne i ét lag. Husk, at den ikke må krølle, da den ellers vil gnave i huden.
Ofte er der ikke tale om svamp, men om at huden ganske enkelt er ødelagt af for meget varme og fugt mellem tæerne. Behandlingen er at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Også her kan det anbefales at forebygge med en strimmel tyndt bomuldslærred. Et fodbad hjælper ikke på problemet. Fodtøjet spiller i begge tilfælde en vigtig rolle: benyt fodtøj, hvor varme og fugt kan trænge ud, og hvor der er god bredde og højde ved tæerne. Om sommeren kan benyttes sandaler, der er åbne ved tæerne.
Tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.
Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok. En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, må 2. tåen altså bøje sig. Til at begynde med er hammertåen mobil — dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv, og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.
Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå, der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet — det gøres bedst siddende. Hvis tåen er blevet stiv, og du har gener af den, kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.
Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, fordi leddet presses op mod skoens overlæder. Neglen kan fortykke, fordi den rammer jorden under gang eller presses mod skoen. Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud. Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen — alt efter stivhed — rettes ud eller aflastes, og kan desuden fjerne hård hud og ligtorne. Man skal dog være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, kommer den hårde hud og ligtornene igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne.
Der kan opstå ligtorne mellem tæerne uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område — deraf navnet “blød ligtorn”. Den er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn og kan også have et lag hård hud ovenpå.
Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis, hvor tåknoglernes ledhoveder ligger over for hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.
Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt bør man anvende fodtøj med større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.
Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område. Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.
For smalle sko.
Sko med større bredde. Fodterapeuten kan fjerne den hårde hud og ligtornene, men så længe årsagen ikke fjernes, vil de komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne. Først da vil man få det bedre i tæerne. Den hårde hud og ligtornene opstår ikke, fordi du en sjælden gang har de spidse sko på til en fest, men ved vedvarende brug af sko, der er for smalle.
Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten samt en nedgroet negl på storetåen.
Fodtøj. Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt den opstår, skyldes det fodtøj, der er for spidst i snuden. Indadbøjet storetå er en tilstand, som ofte hænger sammen med nedsunken forfod.
Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer på plads — hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser. Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres. Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.
Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling.
Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Den medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis buen ikke er til stede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket fra knoglerne ned på huden og underlaget voldsomt meget større. Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, fx på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål, og kan være yderst smertefuldt.
Der kan være flere årsager. Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden. Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden. Tungt arbejde øger ligeledes belastningen. Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til. Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue. Fodtøjet har stor betydning, idet snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket modarbejder eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.
Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er den meget svær at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis. Fodterapeuten kan dog vejlede om øvelser, så man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling, hvor den hårde hud og ligtornene fjernes. Men hvis det er den eneste behandling, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid. Ønskes et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Fodterapeuten er uddannet til at fremstille et sådant indlæg efter individuelle målinger og benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængigt af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.
Når mennesket bevæger sig fremad, sker det efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udaddrejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.
Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som stødpude under trædepuderne, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan også opstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke trykket, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt, og huden fortykker sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, fx på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.
En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at man op til midten af 1970'erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Behandlingen var effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et sådant arvæv har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belastning. På trædepuderne kan det medføre glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. En simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.
Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling. Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Derfor bør man aftale jævnlige fodbehandlinger og i samråd med fodterapeuten overveje et aflastende indlæg, som fremstilles efter individuelle mål.
Anklen er fra naturens hånd et meget stabilt led, der kan tåle kolossale belastninger uden problemer. Nogle mennesker har dog så løse ledbånd, at stabiliteten er svækket. Det medfører, at disse hypermobile mennesker ofte vrikker over i ankelleddet, og de hyppige vrid medfører yderligere løshed — man er fanget i en ond cirkel.
Problemet med løse ankelled kan også opstå af andre årsager, blandt andet en alvorlig ledskade i forbindelse med sport eller arbejde, eller hvis man vrikker over som følge af højhælede sko, træsko eller andet. For at modvirke det løse led bør man anskaffe fodtøj, der kan stabilisere foden. Et stabiliserende indlæg kan være nyttigt. Fodterapeuten kan vejlede om korrekte sko og fremstille indlæg.
Modsat løse ledbånd kan der i ganske særlige tilfælde opstå nedsat bevægelighed i ankelleddet. Her bliver ledbåndene for stramme, og leddet låses fast inden for et ganske lille bevægelsesområde. Hvis man i den situation kommer til at overbelaste leddet, kan det medføre store smerter. Også her kan et indlæg være på sin plads, så man modvirker for store bevægelser i leddet. Fodterapeuten kan vejlede om fodøvelser, der kan afhjælpe problemet helt eller delvist.
Indlæg er blevet fremstillet af fodterapeuter gennem flere årtier, og faggruppen har opbygget en stor ekspertise på området. Der skelnes mellem forebyggende, aflastende og korrigerende indlæg. Fodterapeuten har flere fremstillingsmetoder at vælge imellem og et stort udvalg af materialer.
Afhængigt af fodterapeutens vurdering af problemet og af oplysninger om alder, almen fysisk tilstand og aktivitet træffes valget af metode og materialer. Der kan være tale om forebyggende og/eller aflastende indlæg til meget sårbare fødder, hvor der er risiko for sårdannelser — typisk ved nedsat følesans, nedsat blodforsyning eller meget tyndt væv i fodsålen. Også overvægt taler for et aflastende indlæg.
Korrigerende indlæg fremstilles ved medfødte eller erhvervede fejlstillinger i fødderne, for eksempel hulfod, platfod, nedsunken forfod og skæve hælvinkler.
Nogle mennesker kan opleve gener i fodens vrist. Årsagen kan være de såkaldte træskoknuder. En anden årsag kan være nedsat bevægelighed — eller stivhed — i mellemfodsknoglerne. Det medfører ofte en generende overbelastning, når man bevæger sig fremad, idet der da sker en bøjning opad i mellemfoden. Kan mellemfoden ikke bevæge sig i fornødent omfang, klemmer det i leddene, og der opstår gener. Her kan det være en fordel at gå i fodtøj med en lidt stiv sål, som til en vis grad modvirker, at man bøjer i mellemfoden. Derved lettes den fremadskridende bevægelse i gangmønsteret.
Den skæve storetå og knysten på siden af foden er beskrevet i afsnit 05 — Storetåen.
Hos ganske mange mennesker opstår der en knude på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.
Dette er en reaktion på en overbelastning forårsaget af fodtøj. Især træsko — heraf navnet — er årsag til disse knogletilvækster. Personer med høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet. Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen, eller hvor kanten af skoen det pågældende sted er meget hård. Igen ser man kroppen reagere mod for stor belastning med en fortykkelse — i dette tilfælde af knogle eller bindevæv.
Der er kun ét at gøre: at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.
I perioden fra 1930 til 1977 blev fodvorter behandlet med radium- eller røntgenbestråling. Har du gennemgået denne behandling og efterfølgende fået generende arvæv, er du berettiget til tilskud.
Kontakt egen læge for henvisning og bestil tid hos en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.
Gigt kan opstå i led, knogler, muskler og bindevæv. Symptomerne er forskellige, men fælles for de fleste er, at de gør ondt og nedsætter bevægeligheden. Det kan gøre det svært at pleje fødderne selv.
På fødderne kan der bl.a. opstå knyster, fejlstillede tæer og gigtknuder. Det kan give hård hud, ligtorne og negle, der enten fortykker eller bliver nedgroede. En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med fodbehandlingen samt fremstille aflastninger til knyster og fejlstillede tæer, og kan desuden fremstille indlægssåler, der aflaster den gigtplagede fod.
Når der er gigt i fødderne, er det meget normalt, at fødderne forandrer sig — nogle gange hurtigt, andre gange langsomt. Derfor er det vigtigt at komme regelmæssigt til fodbehandling. På den måde kan de fleste gener forebygges. Lider du af svær leddegigt, kan du få tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer og fra “danmark”, hvis du er medlem. Kontakt egen læge for henvisning. Hos os har vi valgt ikke at have ydernummer, men vi behandler allerede patienter med gigt – og du er også velkommen til at booke privat.
En tilstand, hvor den normale anatomi — knogler og muskulatur — er ændret. Det kan være medfødt eller opstå senere i livet på grund af ydre påvirkninger.
Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene. Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede, hvilket kan være meget generende. Fodterapeuten kan slibe og tilrette neglene, så de ikke trykker og generer.
Under fødderne kan huden blive fortykket og skællende, og ofte kan hælene også danne revner. Her kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne den overskydende hud, så salver og creme virker mere effektivt.
Denne sygdom er særlig karakteriseret ved en sammentrækning af senerne. Når det sker i foden, bliver senerne hårde, og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor gøre det svært at klippe tåneglene. Fodterapeuten kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtornene samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.
Diabetes kan både være insulinkrævende og ikke-insulinkrævende. Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne.
Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan fx blive overfølsom, hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt at have bestemte sko på, at tage strømper på eller når andre rører fødderne.
Du kan også få nedsat følesans eller helt miste følesansen. Det sker meget hyppigt. Derfor er et af fodterapeuternes råd: ryst skoene, inden du tager dem på, og mærk med jævne mellemrum efter inde i skoene, om der er sømme eller kanter, der kan genere. En tredje ting, der hyppigt forekommer, er nedsat blodtilførsel — åreforkalkning. Har du åreforkalkning og manglende følesans, kan der meget let opstå sår, og disse sår har ofte svært ved at hele op.
Se efter trykmærker, rødme, revner, sår, hård hud og ligtorne. Bare fødder er dejligt, men gå ikke barfodet hvor som helst.
Uanset hvilken type diabetes du lider af, er du berettiget til tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer. Kontakt egen læge for henvisning. Hos os har vi valgt ikke at have ydernummer, men vi behandler allerede patienter med diabetes – og du er også velkommen til at booke privat.
Åreforkalkning kan give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fødderne ikke får den ernæring, de bør have. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige under huden — både på benene og under fødderne. Det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden.
Derudover forsvinder hårene på benene og tæerne, og huden bliver tyndere og mere tør. Fodterapeuten kan hjælpe med en blød, aflastende indlægssål samt eventuelle småaflastninger til tæerne. Fødder og ben bør smøres ind i creme dagligt for at holde huden blød og smidig, så sår undgås.
Når årene i benene danner knuder, kan det give problemer som uro eller hævede ben. Når benene er hævede, har de ofte tendens til at blive tørre. Det er derfor vigtigt at bruge creme, så huden holdes blød og smidig, og risikoen for sår mindskes. Tal med lægen om behandlingsmuligheder. Fodterapeuten kan hjælpe med fodøvelser, der kan afhjælpe generne.
Fagligt indhold fra Fodterapi Holte Midtpunkt
Informationen er generel og kan ikke erstatte en individuel faglig eller lægelig vurdering. Er du i tvivl om et symptom, så kontakt klinikken eller din egen læge.
Genkender du noget herfra?
Du behøver ikke selv at stille diagnosen. Book en tid, så ser vi på fødderne sammen.
